Grundejerforeningen for Tisvilde & Omegn | Historie
15669
page-template-default,page,page-id-15669,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode_grid_1300,footer_responsive_adv,qode-theme-ver-10.0,wpb-js-composer js-comp-ver-5.0.1,vc_responsive

Tisvildeleje anno 1911

Gjennem Hedelyng og Sand

Under Klinten ved Tisvilde

Slynger sig Helene Kilde

Yndigt til den salte Strand

Kaalund       

 

I november 1910  tog en kreds af beboere i Tisvilde og Omegn initiativ til at danne en forening med det formål at udbrede kendskabet til Tisvilde

Det var tømrermester Eriksen-Noer, Strandfoged Joh. Nielsen, Gårdejer Jens Nielsen, Fisker Kr. Henriksen og lærer P.N.Skousen, der afholdt et stiftende møde på Tisvildeleje Afholdshotel.

Initiativet førte til, at foreningen ved stiftende generalforsamling d. 4.august 1911  fik navnet Grundejer-og Turistforeningen for Tisvilde og Omegn. Her suppleredes bestyrelsen med provst Haagen-Müller samt professorerne Olrik og Torp.

Foreningens formål var at arbejde for en sund udvikling af de lokale forhold i Vejby-Tibirke Kommune.

Allerede året efter kunne bestyrelsen ved generalforsamlingen berette om de mange initiativer, der var taget stilling til.

Som noget af det første blev der udgivet en lille bog med navnet: Tisvilde—En Vejledning og Oplysning for Lystrejsende. Bogen indleder netop med digtet af Kaalund.

Et andet emne, man var stærkt optaget af var, at Tisvilde Hegn ved Tisvildeleje var indhegnet med et trådhegn, som gjorde at adgangen til Hegnet umuligt. Det lykkedes for Grundejerforeningen sammen med Sognerådet at indhente tilladelse fra Forstvæsenet til ‘en sti og tvende låger til soven’.

Der blev også forhandlet en sti gennem fiskernes grunde for at give bedre adgangsforhold til stranden. Det var svære forhandlinger, som stod på i flere år. Men det lykkedes til sidst

Foreningen var i de første år involveret i rigtig mange sager og på rigtig mange områder. Politimesteren var blevet anmodet om at udstede forbud mod badning uden badedragt i selve Tisvildelejeområdet. Der blev etableret et strandrydningshold af ældre mænd, mod en lille skilling, for at opsamle blik-og jernsager samt papir og andet bortkastet.

Nationalmuseet var involveret i restaurering af fortidsminder, som Sct. Helenes blok, kilde og grav samt sandflugtsmonumentet.

Der blev iværksat opsætning af bænke i skoven, anlagt stier og udsigtspunkter.

Sundhedsforholdene var også et emne, idet det var tilladt slagterne at sælge ukontrolleret kød til kunderne, og det var der fokus på at få ændret.

Man arbejdede med etablering af eget vandværk og kloakering. Der blev arbejdet med ejendomsskyldsvurdering og el-forsyning, ja der var fokus på alt.

Telefonforbindelsen skulle forbedres, og der skulle etableres jernbane fra Helsinge til Tisvildeleje. Inden dette var på plads skulle dagvognskørslen fra Helsinge intensiveres og foregå på tidspunkter, så de tilrejsende ikke skulle vente for længe.

Der var ved flere generalforsamlinger udtrykt  bekymring for de mange drukneulykker. Derfor blev der som det første sted i Danmark etableret  en livredningstjeneste med redningsstation.

Et af de helt store emner var gennemførelse af en vej langs kysten fra Tisvildeleje. Fra begyndelsen var det ønsket at føre vejen helt til Rågeleje. Der var etableret et samarbejde med Rågeleje Grundejer-og Fremmedbesøg Forening.  Forhandlingerne var selvfølgelig meget problemfyldte, idet mange gårdejere ikke ønskede at få denne vej over deres jorder, men som vi ser i dag, så er det altså kommet på plads, omend kun til Hanebjerg.

Foreningen besad stor handlekraft og havde stor indflydelse på lokalsamfundet op gennem den første del af 1900-tallet. Kommunikationsvejene til myndighederne var meget kortere end i dag og hver instans havde myndighed til at afgøre en sag.

I 1941 blev foreningen imidlertid delt i to dele, nemlig Grundejerforeningen og Turistforeningen. Det var efterhånden blevet klart, at det krævede for mange resurser på een gang at pleje turistvirksomhed og grundejernes interesser.  Byen voksede i de år, især med de mange nye sommerhuse. Og det krævede stillingtagen til mere infrastruktur, især kloakeringen var et stort arbejde for foreningen inden den blev en realitet.

Idag er foreningen lige så levedygtig som for 100 år siden. De traditionelle opgaver for en grundejerforening bliver fortsat plejet. Byggeri-hegn- og vejforhold har gennem årene været forbavsende ensartede ligesom skatte-og vurderingsforhold.

Foreningens medlemmer, fastboende som landliggere er idag ligeså interesserede i at bevare Tisvildes særpræg i en harmonisk udvikling.